Passion for sundhed

Jeg hedder Trine Visby og jeg har en passion for sundhed med alt hvad det indebære af lækker mad, svedig træning, men vigtigst af alt, at finde balance og nyde livet. Jeg er uddannet cand. scient. i human ernæring fra Københavns Universitet.

Jeg har personligt selv oplevet, hvor meget energi man kan få ved at have en sund livsstil. Ved at følge mine egne principper har jeg tabt 40 kg. Mit motto er ”Alt med måde!”, hvis vi 80 % af tiden husker at få vores grøntsager, dyrke motion, spise fisk, prioritere vores søvn osv., så kan vi i de sidste 20 % nyde et glas bobler, et stykke lækker chokolade kage eller hvad du nu end sætter pris på.

Jeg brænder for, at inspirere andre til at få en sund livsstil på en nem og ligetil måde. Igennem mit arbejde hjælper jeg andre med at knække koden til deres vægttab og finde balancen mellem det, vi skal yde for at kunne nyde. Husk en rejse starter med det første skridt…

Uddannelse
2008 – 2010 Cand. Scient. (M.Sc) in Human Nutrition, Københavns Universitet
2005 – 2008 Professions Bachelor in Ernæring og Sundhed, Suhrs Seminarium
2006 – 2011 FISAF (Instruktør skolen): Certified cykel instruktør (2011), personlig træner (2009), fitness instruktør (2006)
Kurser
2015 Mindful Eating Practitioner, At Work
2015 Mindfulness Instruktør, At Work
2015 Helbredstjek, At Work
2015 Projektledelse (6 ugers kursus), 10 ECTS
Kurser i England
2012 Getting started with SPSS, Institute of Public Health, University of Cambridge, Centre for Applied Medical Statistics
2012 Academic Writing Skills, Clinical School, Addenbrookes Hospital Site.
2012 Good Clinical Practice for non-trialists, MRC regulatory support centre at Cambridge HNR
2012 Research Data and Confidentiality e-learning course (Medical Research Council)
2012 Cambridge University Library training course:
– Medicine: The “Big Four” Databases For Your Literature Search
– Medicine: Systematic Literature Reviews – A ‘How To’ Guide
Erhvervserfaring
2013 – Selvstændig kostvejleder, personlig træner og underviser, Trine Visby – Sund Livsstil
2018 – Underviser på VIA UC, Ernærings og Sundhedsuddannelsen (Ernæring på 1.semester)
2015 – Underviser på SOSU NORD  (Naturfag, uddannelses specifikke fag, kurser på VEU i ernæring)
2013 – Underviser på kostvejleder, personlig uddannelse og helbredstjek kursus, At Work
2015 – Censor på Ernærings og Sundhedsuddannelsen
2013 – Instruktør, Haraldslund motionscenter
Tidligere
2014 – 2014 Timelærer hos Metropol på Ernæring og Sundhedsuddannelsen (Life Cycle, Nutrition and Health Autumn 2014)
2013 – 2015 Kostvejleder, Personlig træner og Bikefit instruktør, Fitnessworld i København
2014 – 2016 Underviser, Takeda Pharma
2013 – 2014 Kostvejleder (online) og administrator, SundtBMI
2013 Underviser på kostvejleder uddannelse, Fitness Institute
2012 Research assistant, Medical Research Council Human Nutrition Research, Cambridge
2016 – 2012 Fitnessdk i København (Personlig træner, Fitness instruktør, Kostvejleder, Slankeansvarlig, Bike instruktør)
2010 Videnskabelig assistent, Københavns Universitet, Institut for Human Ernæring
2008 Sundhedskonsulent, Rødovre Kommune
Frivilligt arbejde
2015 – 2018 Fagfrivillig, Hjerteforeningen
2013 – 2015 Rådgivningskoordinator, Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade
Peer-reviewed publication
Chaput JP, Visby T, Nyby S, Klingenberg L, Gregersen NT, Tremblay A, Astrup A, Sjödin A. Video game playing increases food intake in adolescents: a randomized, crossover study. Am J Clin Nutr. 2011 Jun;93:1196-203.
Klingenberg L, Chaput JP, Holmbäck U, Visby T, Jennum P, Nikolic M, Astrup A, and Sjödin A. Short-term sleep restriction reduces insulin sensitivity in adolescent boys. Sleep. 2013 July 1;36(7):1085-90. doi: 10.5665/sleep.2816.
Andre udgivelser
Almiron-Roig E, Tsiountsioura M, Visby T & Jebb SA (2013). Effects of changes in portion size on meal eating behaviour in overweight women. ABSTRACT. Appetite.
Grundbog i Ernæring, At Work Skolen, 2013. Udarbejdet og redigeret af Rikke Ambrosius, Trine Visby og Maria S. Pedersen.

Ernæringsekspert for Nordjyske Stiftstidende (i den trykte avis)

Jeg har selv opnået et stort vægttab på 40 kg og jeg vil gerne give mit bud på, hvad hemmeligheden er og håber det kan inspirere Jer til at komme igang med at opnå Jeres mål 🙂

Vi er faktisk rigtige gode til at tabe os i dag, men ufattelig dårlig til at holde vægten, efter vi har tabt os. Så hvad er hemmeligheden bag vægttab. Med min baggrund som cand. scient. i human ernæring kan jeg jo hurtig sætte vægttab op i en simpel formel, men jeg ved også ud fra personlig erfaring, at vægttab er alt andet end simpel, da der er så mange faktorer, der påvirker, om man taber sig eller kan bevare motivationen under vægttabet.

Jeg vil starte med at fortælle dig min vægttabsrejse.

Indtil jeg flyttede hjemmefra, var jeg ikke overvægtig, men har nu heller aldrig været tynd. Jeg var det, man vil kalde normalvægtig. Da jeg flyttede til Aalborg i 2002, gik jeg lidt for meget i byen og levede af take out. Så jeg tog hurtigt på i vægt, men jeg prøvede også at tabe dem igen, men endte med at tage endnu mere på. Så var den onde spiral igang, hvor man taber sig og tager det hele på og mere til. Jeg har prøvet alverdens kure, men det var først i 2005, at det lykkes mig at tabe 20 kg ved at lave en livsstilsændring, men tog så det hele på igen, da jeg flyttede til København i 2006. Så i en periode accepterede jeg egentlig min tilstand som overvægtig, da jeg jo følte, at jeg alligevel ikke kunne holde det og gad derfor ikke have skuffelsen igen.

Men i 2013 da jeg kom hjem efter et udlandsophold i England, var jeg træt af at høre på alle de mærkelige kure, som folk omkring mig var på. Så jeg besluttede, at jeg ville vise, at man kan tabe sig ved at spise helt almindelig mad. Så jeg startede min blog for at udbrede budskabet og kaldte den “Så kan du lære det, en simpel vej til vægttab”, idag har bloggen ændret navn til “Trine Visby – en blog om sund livsstil”.

På det tidspunkt arbejdede jeg også rigtig meget med, hvad der motivere mig og fandt inspiration i bogen “7 habits of highly effective peoples” af Stephen R. Covey. En af øvelserne i bogen var “begin with end in mind”, som gik ud på, at jeg skulle reflektere over, hvad ville jeg fortryde, jeg ikke fik gjort i mit liv, når jeg lå på mit dødsleje. Det er jo egentligt ret morbidt, at tænke på den måde, men jeg kom til at reflektere over, om jeg virkelig havde gjort alt, hvad jeg kunne, i forhold til at tabe mig. Jeg kom frem til, at det havde jeg ikke, da jeg på nogen måder ogå var bange for at tabe mig, for hvem var jeg så !

Ved at blive mere bevidst om, hvad der motivere mig og forholde mig realistisk til, hvordan jeg kunne skabe det bedste vægttab for min krop, lykkes det mig at tabe 30 kg + 5 kg ekstra senere på året. Men i året efter tog jeg 7 kg på igen, men tabte dem løbende og i 2017 tog jeg 5 kg mere, så min vægt i dag er 65 kg. Det jeg har lært er, at vægttab er en rejse, som aldrig ender, så det er vigtigt, at acceptere man altid skal gøre lidt ekstra for at holde sin vægt, uden selvfølgelig det bliver en besættelse.

Så hemmeligheden til at opnå vægttab er ifølge mig at ændre dine spisevaner og lære hvad der er sundt for din krop. Du kan sagtens tabe sig ved at spise almindelig mad i mindre portioner og dyrke motion i moderate mængder, det behøver ikke at være alt eller intet.

Desværre er der rigtig mange myter om vægttab, der fastlåser mennesker i uhensigtmæssige mønstre . En af dem er, at man skal forbyde sig selv visse fødevarer eller grupper for at tabe sig. Det behøver man slet ikke, faktisk skal vi helst have lidt af det hele i forhold til fedt, proteiner og kulhydrater, men vi kan godt undvære alkohol.

Tilsidst vil jeg give dig to råd, der efter min professionelle og personlige erfaring, er det vigtigste og der den største udfordring ligger, når man vil tabe sig:

  1. Planlæg dine måltider og forudse de svære situationer, hvor man bliver fristet.
  2. Vær tålmodig, nogle gange fejler man, men hvis du bliver ved at gøre de rigtige ting, skal resultaterne også nok komme

Der er aldrig noget bedre tidspunkt at starte end lige nu!

Hvad venter du på ?

Kh Trine

Podcast "SUNDHEDSKLUBBEN"
This is default text for notification bar